Hop til hovedindholdet

Dansk Retriever Klub Region Nordjylland logo

Fra hvalp til jagthund i Danmarks Jægerforbund


Dato og tid

Mandag d. 22. oktober 2018 kl. 19:00 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 18. oktober 2018 kl. 23:55

Sted

MB Jagt - Fiskeri - Fritid i Hobro, Erhvervsparken 11, 9500 Hobro MB Jagt - Fiskeri - Fritid i Hobro
Erhvervsparken 11
9500 Hobro

Fra hvalp til jagthund i Danmarks Jægerforbund


Arrangementsbeskrivelse

Vi får den 22. oktober 2018 kl. 19.00 besøg af jagthundekonsulenten fra Danmarks Jægerforbund, Henrik Vestergaard Hove-Nielsen. Han vil under overskriften fra ”hvalp til jagthund” tage udgangspunkt i at skabe fundamentet for et godt forhold mellem hund og fører ved positiv forstærkning i indlæringen. Henrik vil også komme ind på, hvor stor betydning den daglige omgang som familiehund har på uddannelsen som jagthund og herunder vigtigheden af at træne hver dag ud fra at ”minimere muligheden for fejl”.
Henrik vil afsætte tid til at besvare spørgsmål af enhver art om jagthunde efter foredraget.

Der vil være kaffe og kage. 
Foredraget afholdes i mødelokalet ved MB Jagt - Fiskeri - Fritid i Hobro (Erhvervsparken 11, 9500 Hobro)

DELTAGERLISTE - FOREDRAG

Faktaboks:
Henrik V. Hove-Nielsen er 48 gammel og har hele livet, både privat og professionelt, arbejdet med hundetræning. Henrik er født og opvokset med jagthund, både ruhåret hønsehund og golden retriever. Sidenhen har Henrik været tjenestehundefører ved politiet, hvoraf en stor del af tiden var som instruktør på politiets hundeskole. Sideløbende med dette var Henrik i en længere periode tilknyttet Danmarks Jægerforbund som ekstern instruktør. Henrik har siden 1. januar 2015 været ansat som jagthundekonsulent ved Danmarks Jægerforbund, og Henrik har i dag selv 3 cockerspaniel.


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >